Tarmrenser er en person, der renser og forarbejder dyretarme til brug for blandt andet fremstilling af pølser og udvinding af enzymer i medicinalindustrien.

Arbejdet består hovedsagelig i at opmåle, salte, bundte og emballere tarmene. Uddannelsen kan gennemføres som en erhvervs- eller en arbejdsmarkedsuddannelse; den varer to år og syv måneder og veksler mellem praktikophold og undervisning på skole. Tarmrensere er ansat på slagterier eller særlige tarmrenserier.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig