Tapet, vægbeklædning af tekstilt materiale, læder eller papir.

Faktaboks

Etymologi
Ordet tapet kommer via tysk Tapete fra middellatin tapetia, latin tapete 'vægtæppe', af græsk tapes 'tæppe'.

Den ældste kendte form for tapeter er vævede tæpper, der ved festlige lejligheder blev ophængt på væggene hos fyrster, adel og storbønder. Det enkelte tæppe var fastgjort på en stang, hvorom tæppet kunne oprulles, når det ikke var i brug. De vævede tæpper var af høj kunstnerisk værdi med figurer, dyr, planter og ornamenter (se fx billedvævning og gobelin). De kunne også være broderede som fx Bayeux-tapetet fra 1100-t.

Senere fremkom tapeter indsat i panelfelter fremstillet af gyldenlæder. De var sammensat af firkantede stykker svinehud præget i et mønster, bemalet og forgyldt eller forsølvet. Gyldenlæder blev især brugt i 1600-t. og begyndelsen af 1700-t., da elitens boliger blev mere komfortable. Fra samme tid kendes lærredsvævede tapetstykker, ligeledes beregnet til indsætning i panelfelter, eller tapeter udført fx af bast eller voksdug.

I løbet af 1700-t. fremkom mange forskellige former for stoftapeter. De mest eksklusive var af velour eller silke, den sidste type gerne i brokadevævning. Mindre statusprægede tapeter kunne være bemalede lærreder med figurscenerier fra fest- eller dagliglivet. I slutningen af 1700-t. kom de første papirtapeter udført i stykker som bloktryk. Senere blev det muligt at fremstille papirtapeter i endeløse baner, hvilket gjorde dem billigere. Motivet kunne være inddelt i lodrette felter og dekoreret med en bort foroven.

I første halvdel af 1800-t. var panoramatapeter meget populære. Flere sidestillede baner forestillede tilsammen et helt landskab eller udsigten over en by. Fra midten af 1800-t. blev fladedækkende mønstre almindelige, og i slutningen af 1800-t. kom det på mode at fremstille klassiske scener, malet på papir, til salonernes panelfelter. Især Frankrig var foregangsland. Omkring 1900 skabte William Morris i England en række farvemættede, ornamentale tapeter med udgangspunkt i botaniske studier.

I den sidste halvdel af 1900-t. fremstilledes et stort udvalg af tapeter, lige fra de stofprægede til grundpapir beregnet til at male på, herunder det meget anvendte savsmuldspapir. Lærredsvævede tapeter dukkede atter op, nu i hessian og tænkt som grundlag for maling; senere er de også fremstillet af glasfiber, men stadig med eller uden lærredsstruktur.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig