Tangelo, Citrus x tangelo, C. x paradisi x C. reticulata, træ i rudefamilien dannet ved befrugtning af blomster af grapefrugt (C. x paradisi) med pollen fra mandarin (C. reticulata). Frugten af samme navn minder om en mandarin i smag og farve, men er større og med færre kerner. Træet dyrkes især i Florida. Se også Citrus.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet tangelo er en sammentrækning af tangerin og pomelo.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.