Tamburering, gammelt orientalsk, måske kinesisk, håndarbejde, som blev kendt i Europa i 1700-t. Tamburering ligner kædesting, men er luftmasker, der hækles med en tamburer- eller hæklenål gennem stof, udspændt i en tambur. Oprindelig udførtes tamburering oftest med kulørt silke; i Danmark har hvide tambureringsarbejder været brugt til udsmykning af bl.a. forklæder og tørklæder.