Taksfamilien
Amentotaxus poilanei er en sjælden taks, som kun kendes fra Vietnam, hvor den vokser i bjergregnskov i 1.800-2.300 meters højde.
Af /iNaturalist.org.
Licens: CC BY 4.0

Taksfamilien er en familie af nåletræer, som er udbredt fra den nordlige halvkugles tempererede egne til Ny Kaledonien og Malesien. Familien omfatter slægterne Amentotaxus, Austrotaxus, Pseudotaxus, Taxus (taks) og Torreya (nøddetaks) med tilsammen ca. 28 arter.

Faktaboks

Også kendt som

Taxaceae

Hanblomsterne har skæl- eller skjoldformede støvblade med 2-8 pollensække. Hunblomsterne sidder enkelt- eller parvis for enden af et lille kortskud. Frøene omsluttes af en kødet frøkappe (arillus).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig