Takkeklap, Bunias, slægt med tre arter i korsblomstfamilien, hjemmehørende i Middelhavsområdet. I Danmark er arten takkeklap (Bunias orientalis) indslæbt, formentlig med fremmed korn eller græsfrø. Det er en op til 130 cm høj, flerårig plante, hvis vegetative dele er besat med stive, mørke kirtelhår. Den har gule kronblade og en skæv, knudret, takketnødskulpe.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.