Tai-kadai er en familie af sprog i Øst- og Sydøstasien, der er karakteriseret ved at være tonesprog, ved overvejende at have enstavelsesord og ved grammatisk at tilhøre de såkaldte isolerende eller analytiske sprog. Den langt største sproggruppe, tai, hvortil fx thai (siamesisk) hører, er udbredt fra Sydkina til det sydlige Thailand; taisprogene henregnes ofte sammen med nogle andre sprog i Sydøstkina til en særlig gren: kam-tai. Hertil kommer yderligere nogle tai-kadai-sprog i Kina, hvoraf li eller hlaiHainan tales af ca. 667.000, og gelao på grænsen til Vietnam af ca. 3000; desuden tales bl.a. be, kam, lakkia og sui.

Udredelsen af de præcise slægtskabsforhold mellem de mange tai-kadai-sprog er ikke afsluttet. Det står dog klart, at sprogfamilien danner et komplekst stamtræ, hvori tai-sprogene tilhører en blandt flere grene; deres store udbredelse over Sydøstasien skyldes migrationer udgående fra Sydøstkina. Restmængden af tai-kadai-sprog i Kina er spredt på forskellige grene eller undergrene af sprogfamilien. Der er således ikke et genetisk holdepunkt for, som det tidligere har været gjort, at tale om en særlig gren "kadai" inden for tai-kadai, og termen kadai bruges i dag synonymt med tai-kadai. En række af de karakteristiske træk ved tai-kadai-sprogenes struktur er til dels fælles med kinesisk, og man regner med, at i hvert fald nogle af dem skyldes en meget tidlig påvirkning herfra.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig