taekgyeon

Taekgyeon er en koreansk kampkunst, der kan spores tilbage til De tre kongedømmers periode ca. 300-668. Kampkunsten er blevet anerkendt af den sydkoreanske stat som en kulturskat, og mesteren Jeong Kyeong-hwa har i dag betegnelsen menneskelig kulturskat nr. 76 (Human Cultural Asset nr. 76) i kraft af sin viden om taekgyeon.

Taekgyeon er ydermere blevet tilføjet på UNESCO's liste over kulturskatte (The Representative List of the Intangible Cultural Heritage of Humanity) som den første kampkunst på listen indtil videre; se også Verdensarvslisten.

Taekgyeon indeholder mange cirkulære, bløde kontinuerlige bevægelser og mange sparketeknikker. Taekgyeon bliver af mange taekwondo-udøvere betragtet som en forløber for taekwondo, men der er dog mange forskelle de to stilarter imellem. I taekgyeon er graderne inddelt i "jjae" og "dong" istedet for kup- og dan-grader, som der for eksempel bruges i taekwondo og hapkido. Der findes i Korea flere taekgyeon-grene eller -forbund, som hver har sit særpræg. Seogi Taekgyeon er en forsvarsorienteret stil til sports- og legeformål. Det er ligeledes den stil, som den koreanske stat anerkender.

Gyeollyeon Taekgyeon er derimod en mere angrebsorienteret stil, dog er der kun blevet overleveret et begrænset antal teknikker. Dette skyldes blandt andet, at koreanske kulturaktiviteter var forbudt under Japans besættelse af Korea, så det var svært for de gamle mestre at kunne videregive hele kampkunsten til nye elever.

En af de få mestre, der havde lært en stor del af taekgyeon at kende, var Song Duk Ki (1893-1987). Han underviste i mange år, og der findes blandt andet videoklip af ham, hvor han træner som 92-årig.