tabula rasa - psykologisk begreb

Tabula rasa, antik betegnelse for en voksbetrukket skrivetavle, hvorpå intet er skrevet. Analogien mellem sindet og en vokstavle er antydet af Platon og af Aristoteles, der bestemmer sindet, før det tænker, som en mulighed for at rumme alle mulige tanker, dvs. som en ubeskrevet tavle.

Faktaboks

etymologi:
Det latinske tabula rasa betyder 'tavle, hvorfra det skrevne er fjernet', af tabula 'tavle, bræt' og rasa 'renset, afskrabet'.

Billedet genfindes hos Thomas Aquinas og senere hos René Descartes, men det er først i 1600-t.s engelske empirisme, at begrebet om sindet som en tabula rasa knyttes til sensualismen.

I populær psykologi kan man stadig møde udtrykket i forbindelse med antagelser om, at miljøet er det altafgørende for udviklingen af personligheden.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig