Taberna, butikstype i Romerriget. Det centrale rum udgjorde butikken, som var forsynet med en disk og en dør ud mod gaden; åbningen blev om natten forsynet med en skodde. Her havde indehaveren eller lejeren sit varesortiment og evt. sit værksted. Normalt førte en trappe op til en mezzanin, hvor familien boede. Velbevarede eksempler på tabernaer ses i fx Ostia og Pompeji.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet taberna er latin 'bod, skur, kro, butik', hvoraf italiensk og nygræsk taverna 'kro'.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.