tørvemosser

Tørvemosser, Sphagnopsida, klasse af mosser (Bryophyta) med én slægt: Sphagnum (tørvemos) med ca. 200 arter. Tidligere regnedes også slægten Ambuchania med en art på den sydlige halvkugle til tørvemosserne.

Sphagnum forekommer med flest arter i Syd- og Nordamerika, hvorimod den største biomasse dannet af Sphagnum findes i kolde klimaer i den nordlige halvkugles nåleskove og i det lavarktiske område. Tundra er i store dele af Arktis' vegetation domineret af tørvemosser. I Danmark findes 39 arter, heraf 15 sjældne.

Forståelsen af Sphagnums opdeling i arter skyldes bl.a. den danske botaniker Christian Jensen, som i 1890 udlagde nye og endnu accepterede principper for artsopdelingen. Derved reduceredes antallet af arter i Danmark fra ca. 700 til ca. 50.

I økonomisk henseende er Sphagnum nok den mest betydningsfulde slægt af alle mosser. Planterne er store miljøskabere og dermed også miljøfølsomme, og de har været anvendt af mennesket gennem tiderne på vidt forskellige måder, fra brændsel i form af tørv, hvor tilvæksten er op til 0,3 mm/år, over havekultur (surbundsbed) til rensning af sår, vuggesvøb m.m.

Sphagnum blev desuden anvendt i tørret tilstand som forbindingstamponer under 1. Verdenskrig. Planten kan opsuge 15-20 gange sin egen vægt i tør tilstand, bomuld ca. 4-6 gange. Herudover virker mosset antiseptisk, fordi der i bladenes cellevægge findes en polyuronsyre, der bytter kationer med brintioner fra omgivelserne. Derved sænker tørvemosser aktivt det omgivende miljøs pH (surhedsgrad).