tømrer

Tømrer. Når tømmer skulle forarbejdes, blev det, indtil nyere byggeteknikker slog igennem i løbet af 1900-t., almindeligvis udlagt på tømmerbukke, hvortil det blev fastgjort med klemhager. Herefter kunne bjælkerne tildannes med den svære specialøkse, bredbilen, der efterlod karakteristiske huggespor. Dette fotografi er taget under en pause i arbejdet med opførelsen af arbejderboliger til Hørsholm Klædefabrik i 1897.

.
.

Artikelstart

Tømrer er en håndværker, der udfører trækonstruktionsopgaver ved byggeri. Tømrer var oprindeligt en betegnelse for alle håndværkere, der arbejdede med træ. Håndværket er blandt de ældste i Danmark og nævnes allerede i de middelalderlige stadsretter. Med 1100-tallets overgang til stenbyggeri i fx kirker, klostre, slotte og borge blev blandt andet tagkonstruktioner tømrerarbejde. I faget anvendes en række specialværktøjer, blandt andet bredbil, lægtehammer, klemhage og afbindingsjern.

Efterhånden udskiltes snedkerfaget, som specialiseredes i finere træarbejde, ofte med anvendelse af lim og høvl, mens tømrerne tildannede tømmeret og satte træ sammen ved hjælp af økse, sav, bor og dyvler. At tømrerne også gjorde brug af høvlen, skabte stigende spændinger mellem de to fag.

Tømrerfaget

Tømrerfaget var og er stærkt konjunkturfølsomt. Økonomiske vanskeligheder samt utilfredshed med patriarkalske arbejdsforhold kulminerede således i en tømrerstrejke i København allerede i 1794. I købstæderne var der fra midten af 1800-tallet stor aktivitet i byggeriet, men med anvendelsen af andre teknikker end bindingsværk forsvandt tømrerarbejdet med facader. Opgaver som etageadskillelser, tagkonstruktioner og indre trappeløb henhørte dog stadig under tømrerfaget. Industrialismens storbyggeri med haller båret af træbuer var i begyndelsen også tømreropgaver, men er siden i vid udstrækning blevet overtaget først af jern- og senere af jernbetonkonstruktioner.

Tømreruddannelsen var tidligere som de øvrige håndværksfag en mesterlære. Den nuværende tømreruddannelse er et speciale under træfagenes byggeuddannelse.

Tømrerarbejder

Tømrerarbejder omfatter i dag tildannelse og opstilling eller oplægning af grovere bygningsdele af træ, forskallingsarbejder, lette skillevægge, lægning af trægulve, lofter af træ og plader, udførelse og opstilling af trætrapper og kviste samt lægtning og tagdækning med tagpap og plader.

I trit med industrialiseringen af byggeriet erstattes stadig flere af de klassiske tømmerkonstruktioner af byggekomponenter, der fremstilles på fabrik af specialarbejdere og i stor udstrækning også monteres af specialarbejdere.

De klassiske tømrerarbejder indledtes med afbinding, der havde som formål ved tilhugning, tilskæring og sammenpasning af de enkelte tømmerstykker at færdiggøre arbejdet så vidt, at delene efter nummerering kunne adskilles og transporteres til byggepladsen, hvor de kunne oplægges, samles og rejses på deres blivende plads i bygningen uden yderligere tildannelse.

Bjælkelag

Et bjælkelag omfatter bjælker og murlægter, som danner overgang mellem bjælker og murværk. Bjælkerne blev på afbindingspladsen lagt vandret ud på murlægterne med de afstande, de skulle have i bygningen. Såvel murlægter som bjælker blev lagt ud efter mållægter, hvor bygningens forskellige længde- og tværmål var markeret med savsnit. Samling mellem murlægter og bjælker blev udført ved kæmning. Der blev foretaget udvekslinger i bjælkelaget til skorstene, trapper og aftrækskanaler. Havde bygningen flere etager, blev bjælkelagene lagt oven på hinanden, tagbjælkelaget nederst.

Tagværk

Tagværkets profiler blev snøret op, dvs. konstrueret eller tegnet i fuldt mål på flader af forskallingsbrædder lagt ud på tagbjælkelaget. Tagspær og hanebånd blev tildannet med tapper, slidser, huller og forsatser og blev prøvesamlet med nagler og nummereret med stemmejern med et nummer, eventuelt som romertal, pr. spærfag.

Ved sammensatte tage blev der udført udmidtling (skæringer mellem forskellige hældninger) og supplerende opsnøring af de særlige tømmerstykker, der dannede overgang mellem forskellige tagformer såsom forfaldningsgrater og kehler, som er de tømmerstykker, der danner hhv. udadgående og indadgående hjørner. Ved afvalmede tage omfattede den supplerende opsnøring og tildannelse grater og skiftespær, som er de spærdele, der spænder fra grater til murlægter eller fra kehler til tagryg.

Lægtning udføres traditionelt med 4 cm × 6 cm savskårne lægter, hvis indbyrdes afstand afpasses efter tagdækningsmaterialet.

Tagpapdækning udføres på plane flader af beton, plader eller brædder. Pappen klæbes og/eller fastgøres ved skjult sømning til underlaget.

Forskallingsarbejde

Forskallingsarbejder omfatter opsømning af brædder til puds samt tildannelse og opsætning af støbeforskalling. Forskalling til puds udføres af smalle brædder opsømmet med ca. 1,5 cm afstand for ikke at give anledning til sprængning eller revnedannelser i pudsen ved udbuling samt for at give pudsen større overflade at binde på. Støbeforskalling, der udføres af plader eller brædder, omfatter forme til beton- og jernbetonudstøbninger.

Trætrapper og gulve

Trætrapper blev tidligere snøret op af tømreren og fremstillet specielt til hvert enkelt hus. I dag er etageejendommenes trapper fabriksfremstillede betontrapper. Også trætrapperne, der i dag hovedsagelig anvendes i småhusbyggeriet, fremstilles som standardvarer på fabrik.

Bræddegulve blev tidligere overvejende udført af massive, høvlede og pløjede fyrrebrædder. I dag anvendes ud over fyrretræ en række hårdere træsorter, og brædderne tildannes ofte som parketbrædder, der sømmes til et underlag af bjælker eller strøer.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig