Tøjdyr, blød, udstoppet dyrefigur af stof. Tøjdyr blev indtil slutningen af 1800-t. lavet i hjemmene; derefter begyndte en industriel fremstilling flere steder i USA og Europa ansporet af bamsens succes. Sortimentet omfatter mange forskellige dyr og er med tiden blevet suppleret med populære tegneseriefigurer.