tænketank

Tænketanke er organisationer, der bruger forskning, analyser eller ekspertviden til at opnå offentlig opmærksomhed og politisk indflydelse. Tænketanke hævder i modsætning til interesseorganisationer at arbejde uafhængigt af deres medlemmer eller økonomiske støtter.

Tænketankenes mulighed for at opnå politisk indflydelse er bl.a. knyttet til deres evne til at opnå ekspertstatus i netværk på de politiske områder, som de har fokus på, eller i den bredere offentlighed via medier. Begrebet bruges ofte om private organisationer, men kan især i lande som Danmark, hvor der er tradition for offentlig finansiering af vidensproduktion, også omfatte offentligt finansierede organisationer. Flere steder i udlandet, herunder i Tyskland, har nogle tænketanke desuden tilknytning til bestemte politiske partier. Ordet tænketank er ikke juridisk beskyttet, så det kan frit anvendes af mange forskellige typer af organisationer og bruges derfor undertiden også om projektgrupper og mindre kommissioner, der bliver nedsat midlertidigt med den opgave at komme med løsningsforslag på aktuelle problemer.

Der er uenighed om, hvornår og hvor begrebet tænketank først blev brugt. Nogle peger på, at tænketankslignende ekspertgrupper har leveret politiske anbefalinger i Europa siden middelalderen, og at tænketanke tidligt har udviklet sig i mange forskellige lande og derfor ikke er noget specielt amerikansk fænomen. Alligevel er den populære udbredelse af tænketanke knyttet til USA, hvor begrebet omkring 2. Verdenskrig begyndte at blive brugt som jargon for de lukkede rum (tanks), hvor eksperter kunne samles for at lægge militærstrategiske planer. Disse militære tænketanke gav anbefalinger til de befalingsmænd og politikere, der skulle træffe beslutning om, hvad der var den bedste strategi til at imødegå fjenden.

Fra 1960’erne begyndte ordet think tank at blive taget bredere i brug i USA. Med udbredelsen af samfundsorienterede tænketanke til flere politiske sektorer blev forestillingen om rådgivning til politiske beslutningstagere i krigsscenariet videreført, men tænketanke begyndte også at adskille sig fra idéen om isoleret strategisk tænkning. Det skyldes både, at mange moderne tænketanke ikke befinder sig i umiddelbar nærhed i tid og rum af politiske beslutninger, og at de ikke har monopol på fremstillingen af viden. Tværtimod er især privatfinansierede tænketanke blevet tænkt ind i en pluralistisk forestilling om konkurrence mellem forskellige typer af ekspertise. Et vigtigt ideal for tænketanke har også været at tale magthaverne imod på grundlag af uafhængig viden. Kritiske perspektiver på tænketanke har dog stillet spørgsmålstegn ved, i hvilket omfang forskellige tænketanke faktisk er uafhængige og bidrager med ny viden, og om de har væsentlig politisk indflydelse.