Tårnsnegle, Turritella, forgællesnegle med høj, spids, spirformet skal, ofte ornamenteret med ribber og furer. Det er en artsrig gruppe, kendt fra Kridt (fra 144 mio. år før nu), med mange nulevende arter, bl.a. i Nordsøen. De lever nedgravet i havbunden og lever af plankton.