Tåresvamp, Dacrymyces, svampeslægt i tåresvampordenen, Dacrymycetales; danner små, gule eller orangegule frugtlegemer, der i fugtigt vejr er gelatineagtige. De nedbryder dødt træ til brunmuld og kan gøre skade på udendørs træværk.