Sømine, sprængladning udlagt i vandet i den hensigt at beskadige eller sænke skibe eller forhindre besejling af et område. Almindeligvis tillægges amerikaneren David Bushnell (1742-1824) idéen om at angribe skibe med sprængladninger under vandet, og hans miner blev brugt under Den Amerikanske Revolution, om end med beskedent resultat. Robert Fultons forankrede mine med en ladning på 45 kg blev fremstillet i 1810, og siden er søminer anvendt med vekslende succes i alle større krige. I Danmark skete det første gang i krigen 1864. Elektriske tændsystemer og mere effektive sprængladninger øgede minernes anvendelse, som foreløbig kulminerede under 1. Verdenskrig. Siden har den teknologiske udvikling tilladt konstruktion af stadig mere avancerede miner, som dels har forøget effektivitet, dels er stedse mere vanskelige at rydde. Søminer kategoriseres efter deres position i vandet som bundminer eller forankrede miner; efter deres aktiveringssystemer som kontrollerede eller selvvirkende miner. Kontrollerede miner kan aktiveres pr. fjernstyring. Selvvirkende miner er unddraget kontrol efter lægning. De kategoriseres efter deres tændsystemer som kontaktminer eller afstandsminer (se også akustisk mine, kombinationsmine, magnetisk mine og trykmine). Søminer kan anvendes til spærring af farvandsafsnit og gennemsejlingsfarvande, i defensivt øjemed foran egne invasionstruede kyster eller havne eller med offensivt formål i en modstanders farvande eller operationsområde. Minelægning kan ske fra skibe, undervandsbåde og fly. Se også minelægger og minerydning.