søm

Helt små, tynde søm kaldes stifter, mens de store kaldes spiger og nagler. Dykkere er søm uden særlig stort hoved, velegnet til at blive banket helt ned i materialet, dykket. Kramper er søm i halvmåneform, hvorved de har to spidser og er velegnede til opsætning af tråd. Hesteskosøm har den mest krævende konstruktion, idet de ved islåning i en hov skal bøje væk fra hestens nerver. Tidligere blev der benyttet mange søm (tacks) til fastgøring af såler på sko.

Frem til slutningen af 1800-t. var det mest almindeligt, at sømsmede formede søm på ambolt. En del af sømmene blev importeret fra bl.a. Birmingham, hvor der arbejdede i tusindvis af sømsmede. I dag fremstilles søm bl.a. i en sømpresse af en rettet tråd, som skæres af, hvorefter hovedet presses ud. Til store serier af søm fremstilles en væsentlig del af verdensproduktionen i dag efter et dansk princip, hvor sømmene valses ud. Princippet er udviklet ud fra den danske maskine Enkotec, patenteret i 1979. Kun helt store søm fremstilles i dag undtagelsesvis ved hamring af glødende jernstykker.

I Danmark og tilgrænsende egne har de fleste søm været fremstillet af en firkantet tråd, men andre steder har andre former været fremherskende, fx snoede, hulkelede eller trekantede tråde.