Sætstykke, del af teaterdekoration. Sætstykker er flade, fritstående dekorationsdele, fx en busk, et gærde, en husvæg med en dør. Ud over enkle sætstykker kan der være tale om bevægelige sætstykker (praktikabler) eller forvandlingssætstykker. Sætstykket var en væsentlig udvidelse af 1800-t.s kulissesystem. Se også kulisse og scenografi.