Szlachta, (polsk 'adel', af oldhty. slahta 'art, oprindelse', samme ord som da. slægt), den polske adelstand. Szlachta fik i løbet af middelalderen omfattende privilegier. Man blev fortrinsvis medlem af szlachta ved at blive født ind i den, ved at blive adlet af kongen eller ved adoption. I 1700-t. kunne man dog også købe sig et adelspatent; således tilhørte ca. 8% af Polens befolkning ved slutningen af 1700-t. szlachta. I princippet var alle adelige lige, og alle mandlige medlemmer havde sæde i Sejmen, parlamentet, men i realiteten var det kun magnateria, den øverste del, der havde den politiske indflydelse. Ved forfatningen af 1921 blev szlachta-standen ophævet.