systemudvikling

Den proces at konstruere og indføre systemløsninger baseret på it. Systemudvikling er en del af uddannelsen af bl.a. ingeniører, dataloger, informatikere og datamatikere og praktiseres i forskellige sammenhænge, bl.a. i softwarefirmaer, it-afdelinger og konsulentvirksomheder. Systemerne spænder fra administrative og tekniske systemer til kommunikations- og underholdningssystemer.

Systemudvikling omfatter analyse af opgaven, design af løsningen, programmering af systemet, indføring af systemet i en praktisk brugssammenhæng, kvalitetsstyring og projektledelse. I den ene yderlighed findes små projekter, som udvikler løsninger til afgrænsede brugergrupper. Den anden yderlighed er udviklingen af systemer, der skal kunne indgå i mange forskellige sammenhænge. Sådanne initiativer er opdelt i flere delprojekter, og de kan være bemandet med hundredvis af udviklere og strække sig over flere år. Samarbejdet med brugerne er i disse situationer mindre tæt, enten fordi brugerne kun er repræsenteret gennem formelt nedsatte grupper, eller fordi systemet sælges til mange kundegrupper. Se også projekt og program (programudvikling).

Vejviser

Værket udkom . Teksten ovenfor er kapitlet systemudvikling.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig