Systemteori er en tankegang formuleret af bl.a. den østrigsk-canadiske biolog Ludwig von Bertalanffy (1901-72), der forsøger at opstille en generel systemmodel og en teori og tilgang til studiet af forskellige systemer, fx sociale, psykiske, politiske og biologiske systemer. Idéen om en almen systemteori ligger i forlængelse af sociologen Émile Durkheims opfattelse af, at samfundet kan opfattes som en organisme.
analyserer sociale fænomener i deres systematiske, indbyrdes sammenhæng, ofte med udgangspunkt i de generelle, tværvidenskabelige systemteorier. Efter Émile Durkheim har eksempler herpå i 1900-tallet bl.a. været Talcott Parsons' teori om samfundet som et socialt system opdelt i en række åbne delsystemer, der gensidigt yder hinanden afgørende bidrag til udførelsen af samfundsmæssige funktioner, samtidig med at de hver for sig har en indre differentiering.
Senere har Niklas Luhmann analyseret det moderne samfund som bestående af en række lukkede delsystemer, fx ret, politik og økonomi, der hver for sig koncentrerer sig om deres selvopretholdelse gennem en afgrænsning over for de omgivende delsystemer.
De sociale systemer består hos Niklas Luhmann af kommunikationer, og hvert delsystem lukker sig kommunikativt over for omgivelserne ved at gøre brug af en særlig kode. Også denne såkaldt autopoietiske systemteori bygger på en analogi mellem sociale og biologiske systemer.
er på tilsvarende vis inspireret af analyser af tilpasning og feedback-mekanismer i anskuelsen af (national)samfundet og Det Internationale System som afgrænsede og adskilte enheder med elementer, der agerer med hinanden.
Mange af de grundlæggende opfattelser i både politologi og international politik baserer sig på dette syn, der først og fremmest blev formuleret af den amerikanske politolog David Easton.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.