synkretisme - religionshistorisk begreb

Synkretisme, i religionshistorie forening af stof fra flere forskellige religiøse traditioner. Synkretisme foregår overalt, hvor religioner får kontakt med hinanden. Oldtidens religioner var i reglen åbne for kulturimport, og med den forøgede mobilitet i hellenismen og den romerske kejsertid opstod mange nye kulter og religiøse strømninger, der forenede orientalske og græsk-romerske tanker og praksisformer. Selv hvor præsteskaber vågede nidkært over traditionens renhed, fx i jødedommen og i Egypten, var en vis synkretisme uundgåelig.

Faktaboks

etymologi:
Ordet synkretisme kommer af græsk synkretismos 'sammenslutning', af syn- og afledning af kretizein 'optræde som folk fra Kreta', dvs. slutte sig sammen som de græske byer.

Kristendommen var fra begyndelsen et produkt af synkretisme, og hvor den udbredes ved mission, opstår nye synkretistiske udviklinger. I Indonesien er buddhisme, hinduisme og islam således indgået i en livlig synkretisme.

Se også synkretisme (sprog) og synkretisme (psykologi).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig