Artikelstart
Synkretisme, i psykologi tænkning, hvor genstande og hændelser knyttes sammen af de følelser og den situation, de optræder og opleves i. Synkretisk tænkning er karakteristisk helt frem til femårsalderen, men finder også sted i voksenalderen. Senere indordnes erfaringer efter konkret lighed og efter afgrænsning i begreber og overbegreber.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet sy nkretisme kommer af græsk synkretismos 'sammenslutning', af syn- og afledning af kretizein 'optræde som folk fra Kreta', dvs. slutte sig sammen som de græske byer.
Synkretisme eller tænkning i komplekser beskrives fx af psykologerne Jean Piaget og Lev Vygotskij.
Se også synkretisme (religion) og synkretisme (sprog).
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.