Sweatshirt, (eng., egl. 'svedebluse, svedeskjorte'), bluse med lange ærmer og rund hals, fremstillet i kraftig bomuld med en lodden vrangside, der bæres ind mod kroppen. Sweatshirten er blevet brugt af sportsfolk gennem hele 1900-t.; fra 1960'erne blev den en del af den almindelige påklædning, og man begyndte at påtrykke navne, logoer, mønstre og billeder.