Svedekiste, lang, lukket kasse med en lem i den ene ende, der bruges ved bygning af træbåde og -skibe. I svedekisten, der ofte er af træ, varmes planker til især yderklædning med damp fra kogende vand, så de kan bøjes eller vrides til den ønskede form.