svangerskabsforgiftning

Artikelstart

Svangerskabsforgiftning, graviditetstoksæmi, præeklampsi, graviditetskomplikation med blodtryksforhøjelse, udskillelse af protein i urinen og i visse tilfælde væskeansamling (ødem) i kroppen. Svangerskabsforgiftning indtræder i lettere form i ca. 5% af alle graviditeter, hyppigere hos førstegangsfødende end hos flergangsfødende. Sygdommen optræder som regel først efter 26. graviditetsuge.

Årsagen er ukendt. Det antages, at sygdommen fremkommer som led i en immunologisk proces. Sygdommens navn antyder tilstedeværelsen af et giftstof i moderens blod, men et sådant har ikke kunnet påvises. Normalt nedbryder celler fra fosteret væggen i de små blodkar fra moderen til moderkagen. Dette synes ikke at ske hos gravide, som udvikler svangerskabsforgiftning. Der opstår derfor unormale forhold i moderkagens blodcirkulation. Dette kan medføre en dårlig funktion af moderkagen (se moderkagesygdomme), så fosteret ikke vokser tilstrækkeligt, og i værste fald medfører det fosterdød.

For moderen kan tilstanden blive livstruende, hvis blodtrykket fortsætter med at stige. Der kan derved udvikles fødekrampe (eklampsi), hvorunder kvinden mister bevidstheden og kan få hjerneblødning. En forværring kan også vise sig ved nedsat nyrefunktion eller et pludseligt svigt af leveren. Disse alvorlige tilfælde er sjældne.

Man tilstræber at opdage tegn på svangerskabsforgiftning så tidligt som muligt, bl.a. ved gentagen måling af blodtryk og undersøgelse af urinen for protein. Lettere tilfælde kan behandles med hvile og sygemelding, men ved større blodtryksforhøjelse anvendes særlige blodtryksnedsættende lægemidler. Lykkes det ikke at holde blodtrykket nede, eller tyder undersøgelserne på, at fosteret er ved at være i fare, må graviditeten afsluttes ved igangsætning af fødslen eller kejsersnit.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig