supervision

Supervision, faglig vejledning, støtte og refleksion, ofte givet af en mere erfaren kollega med henblik på at udvikle professionelle færdighedsmæssige kvalifikationer hos den, der modtager supervision (supervisanden).

Især i forbindelse med uddannelse og efteruddannelse inden for behandlingsarbejde, har supervision endvidere til formål at udøve kontrol eller tilsyn med kvaliteten af supervisandens arbejde og således sikre patienten en faglig og etisk forsvarlig behandling.

Psykoterapeutisk supervision foregår ofte i forbindelse med konkrete behandlingsforløb, og i psykoterapeutiske uddannelser er supervision et obligatorisk element (se psykolog og psykoterapi). Supervision kan finde sted såvel individuelt som i gruppe.

Supervision blev oprindeligt udviklet i forbindelse med uddannelsen til psykoanalytiker og blandt socialarbejdere, men har i dag bredt sig til en lang række fagområder.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig