Supersymmetri, matematisk begreb, der knytter sig til en klasse af fysiske teorier for elementarpartikler, og som er baseret på kvantefeltteorier eller strengteori. Ved supersymmetri optræder bosoner (kraftpartikler) og fermioner (stofpartikler) altid parvis. Fx må elektroner, som er fermioner, derfor efter teorien have en boson-partner; den kaldes en selektron. Hverken selektronen eller andre supersymmetriske partnere er observeret i naturen. Hvis de findes, må de være meget tungere end deres kendte medlemmer, hvilket betyder, at supersymmetri må optræde som en brudt symmetri. På trods af de manglende observationer forventer mange fysikere, at supersymmetri forekommer ved energier, der er højere end dem, der hidtil er frembragt i partikelacceleratorer. Det antages, at planlagte eksperimenter inden 2010 vil kunne afsløre, om de nu kendte elementarpartikler har supersymmetriske partnere.

Supergravitation

Supersymmetri er tæt knyttet til den matematiske gruppe af translationer. En translation repræsenterer en flytning i rum og tid af fysiske fænomener. Translationssymmetri betyder, at naturlovene er uforandrede under en sådan flytning. Supersymmetri repræsenterer på en ejendommelig og matematisk interessant måde en slags "kvadratrod" af en translation. Erfaringen fra elementarpartiklernes fysik viser, at symmetrier i naturen ofte optræder som såkaldte gauge-symmetrier. Hvis det også er tilfældet med supersymmetri, medfører forbindelsen til translationer, at den almene relativitetsteori automatisk fremstår som en del af en større, såkaldt supergravitationsteori. I en sådan er tyngdefeltets kvanter, gravitonerne, ledsaget af supersymmetriske partnere, kaldet gravitinoer.

Læs mere i Den Store Danske

  • GUT (Grand Unified Theory)

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig