Supercargo, (af sp. sobrecargo, af sobre 'over' og cargo 'last', af cargar 'laste', af senlat. carricare 'anbringe på en vogn'), person, som følger med et skib for at varetage ladningsejerens interesser. Funktionen bruges næppe mere, men supercargoen kunne tidligere være en meget betydningsfuld person, fx i Asiatisk Kompagnis skibe, hvor han på kompagniets vegne forestod vareudvælgelse og vareindkøb på de fjernøstlige destinationer.