sumerer - litteratur

Sumerer - litteratur, Sumerisk litteratur er overvejende religiøs: myter, hymner til guder eller templer, klagesange over ødelagte byer, lovprisninger af kongen som gudernes yndling og besværgelser mod dæmoner. Kun ordsprogssamlingerne og en håndbog i landbrugskunst er rent verdslige.

Litteraturen er også for en stor del traditionel, ældgamle mundtligt overleverede digte, som er blevet nedskrevet hovedsagelig mellem 2050 og 1700 f.Kr.; nogle få blev dog nedskrevet allerede ca. 2600 f.Kr.

Men også værker komponerede til bestemte lejligheder, fx klagesangen over Urs ødelæggelse under Ibbisin (ca. 2000 f.Kr.), er anonyme og holder sig til traditionelle former.

Læs mere om sumerer.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig