sulfonylurinstof

Artikelstart

Sulfonylurinstof, fællesbetegnelse for bredspektrede herbicider (ukrudtsmidler), der dræber planter selv ved anvendelse af meget lave doser (gram per hektar). Planter kan optage sulfonylurinstoffer gennem såvel blade som rødder. Den enkelte plantearts følsomhed er stærkt afhængig af den kemiske struktur af det sulfonylurinstof, der anvendes. Det er således muligt at opnå en selektiv ukrudtsbekæmpelse. Sulfonylurinstoffer virker ved at hæmme enzymet acetolaktat-syntase, der er et nøgleenzym i dannelsen af aminosyrerne leucin, isoleucin og valin. Både ved klassisk forædling og brug af genteknologiske metoder er der udviklet adskillige afgrøder, som er resistente mod sulfonylurinstoffer.

Faktaboks

Etymologi
Ordet sulfonyl kommer af sulfon og -yl.

Visse sulfonamider, der i vid udstrækning anvendes til behandling af ikke-insulinkrævende diabetes mellitus (aldersdiabetes), er afledningsprodukter (derivater) af sulfonylurinstof.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig