Sukkertang
Sukkertang (Saccharina latissima), som er drevet i land nær Ballehage Strand syd for Aarhus. Læg bl.a. mærke til den store, aflange bladblade og hapteren, som algen bruger til at hæfte sig fast til underlaget med.
Sukkertang
Af /Privatfoto.

Sukkertang er en flerårig marin brunalge i bladtangordenen. Den har en trind stilk og en aflang, halstørklædelignende bladplade.

Faktaboks

Etymologi

Det videnskabelige navn kommer fra latin saccharatus 'sukkeragtig' og latissima (lati-) 'bred'.

Også kendt som

Saccharina latissima (tidligere Laminaria saccharina)

Den er almindelig i danske farvande, men kræver en vis saltholdighed. I det nordlige Kattegat, hvor overfladevandet har en relativ høj saltholdighed, vokser sukkertang allerede fra dybder på ca. 1 meter. Længere inde mod Østersøen bliver overfladevandet mere og mere brakt, mens det dybere vand stadig er salt. Det betyder, at sukkertang forekommer i større og større dybde i takt med overfaldevandets faldende saltholdighed. Således optræder sukkertang syd for Helsingør først fra 6 meters dybde, mens den ud for Bornholm er indsamlet på stenrev i ca. 25 meters dybde.

I danske farvande er bladpladen ofte meget buklet og ujævn, men på steder med kraftig brænding er den derimod smal, tyk og næsten helt glat. Stilken er glat. Algen er fasthæftet til underlaget med spredte korte grene (hapter). Om vinteren vokser der et nyt blad frem mellem stilken og det gamle blad. Ved overgangen til det nye blad er der et smalt område.

Livshistorien omfatter mikroskopiske hanlige og hunlige haploide alger, der har ægbefrugtning. Bladene er diploide. I vintermånederne får de mørkebrune pletter på langs af bladets midten samt på begge sider. Pletterne skyldes tætstillede enrummede sporangier, hvor der dannes haploide sværmere (zoosporer). Sværmerne spirer til mikroskopiske hanlige og hunlige alger.

Sukkertang som spisealge

Sukkertang er en velkendt spisealge. Algerne kan tørres og knuses til mel, som kan erstatte noget af det sædvanlige hvedemel ved brødbagning. Der kan også fremstilles chips af strimler af bladpladerne. Desuden indeholder væggene alginat, der bl.a. virker fortykkende på marmelade.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig