Sufflør, person, der under en teaterforestilling følger med i teksten for om nødvendigt at tilhviske de medvirkende deres replikker. Suffløren er tillige til stede under prøvearbejdet for at sikre, at teksterne bliver sagt som aftalt, eller notere eventuelle ændringer.

Faktaboks

Etymologi
Ordet sufflør kommer af fransk souffleur, afledn. af souffler 'hviske', af lat. sub- og flare 'blæse, puste'.

Suffløren var i mange år henvist til sufflørkassen forrest på scenen, men i moderne teaterbyggeri har suffløren ingen obligatorisk placering.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig