Subprimekrisen, krise, der startede i 2007, hvor amerikanske husejere med dårlig kreditværdighed, der havde optaget lån med variabel rente (såkaldte subprimelån), begyndte at blive insolvente på grund af rentestigninger. Bankernes tab på subprimelån sendte først amerikanske og senere europæiske banker på randen af kollaps. Subprimekrisen var en forløber for Finanskrisen, der for alvor indledtes med krakket i Lehman Brothers 15.9.2008. Se Finanskrisen.