stålorm

Stålormen er en op til 40-45 cm lang, lemmeløs øgle i familien alligatorøgler. Den er udbredt fra det vestlige Skandinavien i nord til den Iberiske Halvø og det nordvestlige Balkan i syd og fra Storbritannien i vest til Slovakiet i øst. I Danmark findes den i det meste af landet.

Den er rørformet med en kort krop og en lang hale, der let tabes; en ny, men knap så fuldendt, kan gendannes. Ungerne er sølvgrå eller kobberfarvede på oversiden og forsynet med en mørk midterlinje fra isse til halespids. De er mørke på flankerne og undersiden. Hunnerne bevarer til dels denne farve, mens hannerne normalt bliver mere eller mindre ensfarvede grå eller brune. Den forveksles ofte med slanger, men kan ud over på farven og den lange hale kendes fra disse på, at den har øjenlåg, små skæl på bugen samt er hård og stiv at holde på.

Stålormen findes især i skovbryn og lysåbne skove, men kan også træffes på fx heder og overdrev samt i moser, ligesom den af og til ses i haver. Den fører en ret skjult tilværelse og findes oftest under væltede træstammer og lignende. Den kan dog også ses sole sig nede i vegetationen. Føden består af snegle, regnorme og forskellige insekter.

Parringen foregår om foråret og i forsommeren. Stålormen er ovovivipar, hvilket betyder, at ungerne ikke modtager næring fra hunnen, og at de fødes omgives af en klar hinde, som de efterfølgende gennembryder. Hunner får typisk 8-12 unger, som fødes sidst på sommeren. Stålormen går i dvale i oktober og dukker op igen i april.

Flere meget lignende arter findes i Syd- og Sydøsteuropa.