styrenbutadiengummi

Artikelstart

Styrenbutadiengummi, den vigtigste og mest anvendte syntetiske gummi, der i stor udstrækning har erstattet naturgummi. Styrenbutadiengummi blev udviklet i Tyskland og USA under 2. Verdenskrig, da de to lande ikke kunne importere tilstrækkelige mængder af naturgummi. Styrenbutadiengummi fremstilles ved emulsionspolymerisation af monomererne butadien og styren i varierende vægtforhold; det mest almindelige er 78 til 22. Efterfølgende vulkaniseres copolymeren med svovl.

Faktaboks

Etymologi
Ordet styrenbutadiengummi kommer af styren og butadien.

Styrenbutadiengummi har bedre slidstyrke og holdbarhed end naturgummi og opnår optimale fysiske egenskaber, fx skrabefasthed og vejrbestandighed, ved iblanding af kønrøg (fint fordelt kulstof) eller andre forstærkende fyldstoffer før vulkaniseringen. Den vigtigste anvendelse er til fremstilling af bildæk; andre anvendelser er tekniske gummiartikler som remme, slanger, kabelovertræk, gulvbelægning, skoprodukter, svampe og isolering.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig