Sortnakket stylteløber (Himantopus mexicanus) på Galápagosøerne.

.

Stylteløbere er et fællesnavn for to slægter af meget langbenede vadefugle, som sammen med klyder udgør familien Recurvirostridae. Slægten Himantopus omfatter fem arter, mens slægten Cladorhynchus kun omfatter en enkelt art.

Faktaboks

Også kendt som

Himantopus, Cladorhynchus

Rødbrystet stylteløber (Cladorhynchus leucocephalus) findes kun i det sydlige Australien. Den yngler i tætte kolonier på op til 10.000 par, undertiden over 100.000, ved lavvandede saltsøer og laguner.

Stylteløber (Himantopus himantopus) er vidt udbredt ved varmt tempererede, subtropiske og tropiske vådområder og beskyttede kyster i Europa, Afrika og Asien. Den er en sjælden gæst i Danmark, men er siden 2000 blevet mere almindelig og har enkelte gange forsøgt at yngle.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig