Stumpegrød er en gammel egnsret fra Lolland. En stiv sødgrød kogt af byggryn og sødmælk var basis for stumpegrøden. Den blev blandet med smør, æg og korender eller rosiner. Grøden kunne også koges på vand tilsat forskellige krydderurter. Også denne grød blev tilsat smør og æg.

Grødblandingen blev trillet med hænderne til tykke, korte pølser, stumppølser. De blev spist med fingrene efter at være dyppet i honning eller sirup. Stumpegrød eller stumppølser var ikke hverdagsmad og blev kun serveret, når der kom gæster.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig