Stukkaturarbejde, dekorativt billedhuggerarbejde udført i stuk, en plastisk, fugtig mørtel af gips og kalk, som også kan tilsættes marmormel i forskellige blandinger. Almindeligvis er materialet hvidt, men stuk kan også være gennemfarvet, bemalet eller forgyldt.
Faktaboks
- etymologi:
-
Ordet stukkatur kommer af italiensk stuccatura 'stukornament', hvis 1. led stuco af oldhty. stucki 'skorpe, hårdt dæklag'.
Teknikken var kendt og benyttet i antikken; der findes enkelte arbejder fra middelalderen, således stukglorier på romanske kalkmalerier, men siden renæssancen har stukkaturarbejder især til indendørs rumudsmykning haft meget stor anvendelse.
I det sene 1800-tallets almindelige boligbyggeri blev stukudsmykning af især stuernes lofter meget populær; efter funktionalismen og modernismen blev dette atter taget op i slutningen af 1900-tallet.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.