Stuelind, Sparmannia africana, op til 6 m højt sydafrikansk træ i lindefamilien, der if. den nyeste forskning regnes for at være en del af katostfamilien. Det har op til 15 cm store, lysegrønne blade og blomsterduske med hvide, tilbagebøjede kronblade og rødgule støvdragere. Det anvendes som stueplante, fx i vinterhaver.