Stue, værelse i bl.a. et beboelseshus, fx dagligstue eller spisestue. I ældre boliger, især på landet, kaldtes det fineste rum overstue eller øverstestue. Senere har man skelnet mellem stue og sal ved antallet af vinduer: En stue var på to fag, en sal på tre eller flere fag. På landet har det daglige opholdsrum givet navn til hele boliglængen, stuehuset.

En stueetage er den etage i en bygning, hvis gulv ligger lidt over eller i jordniveau; se 1. sal, 2. sal osv.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig