Strukturpolitik er økonomisk-politiske tiltag, som har til formål at få markedsmekanismen til at fungere bedre på bestemte områder som arbejdsmarkedet og de finansielle markeder (kapitalmarkederne) samt markeder for varer og tjenesteydelser. Væsentlige strukturpolitiske instrumenter er love og regler, kontrolfunktioner, tilskud samt skatter og indkomstoverførsler.

På arbejdsmarkedet har strukturpolitik især fået betydning siden 1980'erne, hvor man i højere grad blev opmærksom på at skelne imellem konjunkturbetingede og mere permanente (strukturelle) årsager til ledighed. Arbejdsmarkedet er et centralt område, fordi strukturelle barrierer (strukturledighed) anses for at være en væsentlig årsag til høj og vedvarende arbejdsløshed.

Traditionel stabiliseringspolitik (konjunkturpolitik) vil ikke varigt kunne bringe arbejdsløsheden under det strukturelle niveau, og derfor er strukturpolitiske indgreb påkrævede for at få et vedvarende fald i arbejdsløsheden. Strukturpolitikken kan sigte mod at reducere strukturledigheden ved fx at øge den faglige og geografiske mobilitet, at gøre løndannelsen mere fleksibel samt at gøre det mere vanskeligt at oppebære og mindre attraktivt at være på arbejdsløshedsdagpenge.

I forhold til markeder for varer og tjenesteydelser er konkurrencelovgivningen en væsentlig del af strukturpolitikken, ligesom det er tilfældet for elementer af erhvervspolitikken.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig