Det strukturalistiske historiesyn anser økonomiske, sociale og mentale strukturer for det væsentligste i den historiske udvikling. Strukturalistisk historieskrivning eller strukturhistorie står hermed i modsætning til et historiesyn, der opfatter begivenheder og personer som afgørende. Mere konsekvente udgaver af strukturalismen tillægger undertiden virkelighedens statiske træk så stor betydning, at de kommer i modsætning til en betragtningsmåde, der opfatter historien som et udviklingsforløb. Strukturhistorie forbindes navnlig med den franske Annalesskole og tilsvarende tendenser i andre lande. En kendt polemik stod i 1960'erne og 1970'erne mellem historikerne P. Anderson, der forsvarede en strukturalistisk historieopfattelse, og E.P. Thompson, der lagde vægt på mennskets bevidste handlinger og ønskede at genindsætte mennesket som subjekt i historien.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.