Masaistruds (Struthio camelus)
Strudse er gode og hurtige løbere, som kan nå hastigheder på op til 70 km/t. Her jager en hun-struds sin rival væk i Masai Mara, Kenya.
Masaistruds (Struthio camelus)
Af /Minden/Ritzau Scanpix.

Strudse er en familie med to arter i ordenen Struthioniformes De er verdens største nulevende fugle, og kan blive op til 2,75 m høje og veje 150 kg. Som andre strudsfugle er de ikke-flyvende, men vinger og svingfjer er ganske veludviklede og bruges under parringsspil og truepositurer. Der findes to nærtbeslægtede arter, masaistruds (Struthio camelus) og somalistruds (S. molybdophanes).

Faktaboks

Også kendt som

Struthionidae

Strudsens udseende

Halsen er lang og næsten nøgen, mens hovedet er påfaldende lille. Øjnene er store, med en diameter på 5 cm blandt de største hos nulevende landhvirveldyr. Benene er lange og kraftige løbeben med kun to tæer. Den inderste tå er meget kraftig, og udgør et formidabelt våben. Strudse kan holde en fart på 50 km/t i op til en halv time og kan kortvarigt nå op på 70 km/t.

Udbredelse og levested

Strudsene er udbredt på savanne og i halvørken over en stor del af Afrika, tidligere også i Mellemøsten, hvor de uddøde så sent som midt i 1900-tallet. Føden er primært vegetabilsk.

Formering

Masaistruds (Struthio camelus)
Tre struds-kyllinger i Hwange National Park, Zimbabwe. I den første tid lever strudsens kyllinger af deres blommesæk, men må derefter selv finde deres føde. De fodres ikke af forældrene.
Masaistruds (Struthio camelus)
Af /Minden/Ritzau Scanpix.

Strudse yngler gerne parvis, men oftest parrer et antal sekundære hunner sig også med hannen og lægger æg i parrets rede, så den kommer til at rumme 25-30 æg, evt. flere. Den rugende fugl kan imidlertid kun dække ca. 20 af dem, og parrets hun sørger for, at hendes egne æg (omkring otte) er mellem dem, der bliver ruget; hun ruger selv om dagen, mens hannen tager over om natten. Hvis en rugende fugl føler sig truet, ligger den ubevægelig med halsen strakt fladt ud foran sig, hvilket muligvis er baggrunden for den velkendte myte, at en truet struds begraver hovedet i sandet.

Strudseavl

Strudse har været avlet i farme siden 1833, i Danmark især fra 1990'erne; oprindelig for fjerenes skyld, men i dag med henblik på læder- og kødproduktion. Forvildede bestande af farmstrudse, som er hybrider mellem forskellige arter og underarter, findes i Sydafrika og Australien.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig