stratifikation - samfundsvidenskabeligt begreb

Stratifikation, social stratifikation, eller social lagdeling, i sociologien det forhold, at samfundsstrukturen kan beskrives som et hierarki af socialt ulige stillede grupper af individer. De anvendte kriterier for grænsedragningen mellem grupperne, de sociale strata, varierer samfundene imellem, og ofte kan kriterierne, fx social oprindelse, ejendomsret, social status eller kundskabsniveau, aflæses i betegnelserne på samfundstyperne, fx kastesamfund, feudale samfund, stændersamfund, klassesamfund eller meritokrati. Vigtige sideordnede kriterier er køn og etnisk gruppe.

Faktaboks

etymologi:
Ordet stratifikation kommer af middellatin stratificatio, af stratum 'lag' og afledning af facere 'danne'.

Teorier om stratifikation udsprang af den funktionalistiske sociologi (se funktionalisme) og blandt amerikanske sociologer efter 2. Verdenskrig. Heri argumenteres for, at social ulighed er en nødvendighed i alle samfund, fordi nogle positioner er vigtigere end andre og kræver sjældne talenter eller kundskaber. For at motivere personer med disse kendetegn til at besætte disse positioner må de have særlige belønninger. Denne opfattelse vandt i Danmark især indpas i Kaare Svalastogas forskning, men har mødt stærk kritik for i højere grad at legitimere social ulighed end at analysere den. Nogen objektiv målestok for positioners samfundsmæssige betydning findes nemlig ikke, og alle har ikke samme mulighed for at udvikle deres talenter. Desuden kan man ikke se bort fra magtens ulige fordeling som årsag til social ulighed.

Se også elite, klasse, livschancer, socialgrupper og social mobilitet.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig