Strateg, hærfører i det antikke Grækenland, hyppigt brugt om medlemmerne af det athenske feltherrekollegium på ti mand, som blev udpeget ved folkevalg for et år ad gangen. Kollegiet blev oprettet i 501 f.Kr., og herefter havde strategerne overkommandoen over Athens hær og flåde.

Faktaboks

Etymologi
Ordet strateg kommer af græsk strategos 'feltherre, general', af stratos 'hær' og afledning af agein 'føre, lede'.

I 400-t. f.Kr. var strateger de vigtigste embedsmænd i Athen, og politiske ledere optrådte både som strateger og folketalere. I 300-t. f.Kr. adskiltes funktionerne, idet embederne som strateg nu blev besat med professionelle officerer. Se også Athens demokrati.

I byzantinsk tid brugtes titlen tillige om guvernøren i et thema, de militærprovinser, som riget i 600-700-t. blev delt op i. Indtil 1000-t. forenede en strateg civil og militær myndighed i sit thema.

Se også strategi.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig