Strangeness er i fysikken en egenskab ved visse elementarpartikler, indført i 1954 af den amerikanske fysiker Murray Gell-Mann og den japanske fysiker Nishijima Kazuhiko (1926-2009) til forklaring af disse partiklers "sære" henfald.

Faktaboks

Også kendt som

særhed

De pågældende partikler indeholder en eller flere kvarker af typen strange (forkortet s, man taler således om s-kvarker). I standardmodellen for partikelfysik findes seks kvarker, der hver især er beskrevet ved en præcis egenskab. Strangeness eller særhed knyttes til den tredje letteste kvark. Skønt protonen og neutronen indeholder meget lidt strangeness, spiller denne tredje s-kvark alligevel en vigtig rolle, idet egenskaben strangeness respekteres (dvs. bevares) i processer, der involverer elektromagnetiske og stærke vekselvirkninger. Partikelfysiske henfald hvor strangeness opstår eller forsvinder, må derfor foregå via svage vekselvirkninger, og disse processer er meget langsommere end processer, der forløber via stærke vekselvirkninger.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer (2)

skrev Finn Andersen

Nishijima Kazuhiko døde i 2009.

svarede Adam Hyllested

Tak for kommentaren. Dette fremgår nu af artiklen, som i øvrigt er yderligere opdateret og udvidet af den fagansvarlige.

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig