Strandkål (Crambe maritima).

.

Strandkål er en op til 60 cm høj, sukkulent urt i korsblomstfamilien. Den er blådugget med store, kållignende blade med kruset rand. De hvide blomster er samlet i tætte stande. Frugterne er næsten kugleformede og spredes med havstrømme.

Faktaboks

Også kendt som

Crambe maritima

Den er udbredt fra Vesteuropa til Sydvestasien. I Danmark er den sjælden i Vest- og Nordjylland, men forholdsvis almindelig i resten af landet. Strandkål vokser langs kysten på stenede strandbredder og mellem opskyllet tang.

De helt unge blomsterstande, der minder om broccoli, og bladstilkene kan anvendes som grøntsag. Den har tidligere været dyrket i Danmark; i England finder stadig nogen dyrkning sted.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig