Tidligt indsættende biologiske stråleskader (deterministiske stråleskader), dvs. umiddelbart konstaterbare virkninger, optræder kun efter doser, der overskrider tærsklen for det enkelte vævs strålefølsomhed. Stråleskaden udvikler sig hurtigere og mere alvorligt ved stigende doser. Den største erfaring stammer fra strålebehandling af patienter med kræft. De første symptomer ses i cellesystemer, der deler sig hyppigt, dvs. i knoglemarv og tarmslimhinde, mens celler med kun få celledelinger, fx muskelceller, reagerer langsomt. Lokale stråleskader ses hyppigst i huden, hvor de typiske forandringer er rødme, varmefølelse og efter flere uger eksem og hårtab. Efter en periode uden symptomer kan der komme stærke smerter og udvikling af sår, som skyldes blodkarskade og manglende blodtilførsel. De mest følsomme organer er kønsorganerne, øjets linse og knoglemarven.
Akut strålesyge (akut strålingssyndrom) opstår ved akut bestråling af hele kroppen med meget store strålingsdoser. Uden behandling dør ca. 50 % ved doser omkring 3,5 Gy. De tidlige symptomer er kvalme, opkastninger og diarré, som afløses af en symptomfri periode. En kritisk fase indtræder dage, evt. uger efter bestrålingen og er præget af knoglemarvspåvirkning, dvs. blodmangel, blødninger og infektioner samt tarmsymptomer. Fuldstændig helbredelse efter intensiv behandling er mulig. Ved meget store doser indtræder døden næsten øjeblikkelig.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.